Kirkeåret begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter trinitatis.

Til kirkeårets forskellige perioder har forskellige farver - liturgiske farver - (ses nederst på siden i en farvecirkel). Farverne kan ses i kirken på præstens messehagel, altså den dragt, han bærer over præstekjolen, og ofte også på blomsterne på alteret.

Grøn
Grøn er trinitatistidens farve og symboliserer vækst, forår og håb.
Den anvendes i helligtrekongerstiden og trinitatistiden, hvor evangelieteksterne fortrinsvis handler om Jesu barndom og opvækst samt om at vokse i troen.

Hvid
Hvid symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve.
Den anvendes juledag, hvor Jesu fødselsdag fejres, de to påskedage som markerer opstandelsen, Mariæ Bebudelsesdag, Kristi Himmelfartsdag samt Skærtorsdag, hvor Jesus indstiftede nadveren.

Violet
Den violette farve symboliserer ånd, alvor og anger.
Den bruges i advents- og fastetiden, Palmesøndag samt på Store Bededag.

Rød
Rød er ildens, blodets, kærlighedens og Helligåndens farve og symboliserer endvidere lidenskab.
I pinsen mindes vi, at Helligånden kom over apostlene i form af ildtunger, derfor den røde farve. Som blodets farve benyttes den kirkens eneste martyrdag, Sankt Stefans dag, som er 2. juledag.

Sort
Sort er sorgens og dødens farve og bruges udelukkende Langfredag.

PDF-fil med de liturgiske farver